Årets VRC Skiferie :-)

by admin on 7. marts 2016

IMG_5542I år gik skiferien via den sædvanlige rute med færge fra Frederikshavn og en smuk køretur op igennem det svenske landsskab, hvor trægårde og hytter fyldte billedet i bedste ”Emil fra
Lønneberg”-stil. Destinationen i år var Sälen, hvor vi de forrige år har været i Hemsedal, Norge.

Voksne som børn var alle spændte, og glæden var da også stor, da man første gang strøg ned af de hvide pister, flere dage i høj solskin – herligt!!

Også i Sälen var hytterne lækre og hyggen kunne for alvor sprede sig efter lange dage på ski og med godt vejr. Der blev drukket sodavand, set film og lavet god mad, som ungerne indtog med stor appetit.

Selve skiområdet i Sälen bar præg af at være et børnevenligt område, hvor der var pister og off-pister til både øvede og begyndere, og der var mange muligheder for at udfolde sin eventyrlyst og for eksempel tage en tur ind imellem grantræer og udforske steder, hvor ingen havde ”sat sin ski” VRC skiferie 1 - 2016før. Til de, der ikke ønskede at udforske områderne udenfor pisterne, var der masser af pister med forskellige sværhedgrader, så alle kunne få tilfredsstillet sin lyst til eventyr, fart eller blot hyggeligt skiløb i naturskønne omgivelser.

Vi vil gerne takke alle ungerne for en suveræn tur, hvor humøret for det meste var højt, stemning hyggelig, opførslen god og smilene brede – det kan vi li!!

 

Tak for en god tur til alle!

Previous post:

Next post: