Dagtilbud

Dagbehandlingstilbud
VRC tilbyder vore elever en spændende og udfordrende hverdag med en tæt voksenkontakt. En kombination af undervisning, oplevelses-orienterede aktiviteter og praktiske arbejdsopgaver med det mål at give barnet eller den unge kompetencer som øget faglighed, almen dannelse, ansvarlighed og social tolerance. Elevernes hverdag, dagbehandlingstilbudet starter kl. 8.00 og slutter kl. 16.00

” Vi har ansvaret for den røde tråd i anbringelsen, og er der når den unge eller familieplejen har brug for det  – 24 timer i døgnet – også
juleaften og nytårsaften.”

Aktiviteter
Aktiviteterne har som mål at give eleverne udfordringer, spænding og ”jeg er” og ”Jeg kan” oplevelser i et tæt samvær med voksne. VRC har adgang til en række aktiviteter som ridning, sejlads, sport, klatretårn, hobbyrum, multimedieværksted, go-carts, motor-crossmaskiner, golf m.m., men der er også plads til en fisketur eller en gåtur ved stranden. Vi tager sammen på vinter- og sommerferie.

Arbejdspraktik
På VRC har vi erfaring for, at det er vigtigt, at eleverne får erfaringer med at indgå i forpligtende arbejdsfællesskaber, og at de lærer at udføre et konkret stykke arbejde for at få en fornemmelse af ansvarlighed. I praksis betyder det, at eleverne kommer i arbejdspraktik, først på skolen ved at deltage i køkken-arbejde, pedelfunktion, vedligeholdelse, rengøring, nyetablering, og når eleverne magter det ved at komme i arbejdspraktik på en lokal virksomhed, hvor de kan få en oplevelse af at føle sig betydningsfulde, at tage medansvar og at begå sig i forhold til andre mennesker.

Kunne du tænke dig at høre mere om vores dagbehandlingstilbud, så kontakt en af vores konsulenter på telefon 98 80 27 99